Tab dig effektivt med rødbedesuppe

At tabe sig effektivt med suppekure kræver, at der sker en variation i suppekuren. Nedenstående suppe er en fantastisk rødbedesuppe, der er ualmindelig smuk i sin farve og derfor yderst appetitvækkende. Smagen er fantastisk og du kan næsten mærke energien strømme igennem kroppen, når du har spist denne suppe. Du kan tabe dig effektivt ved at kombinere de forskellige supper på denne blog. Jeg bruger selv opskrifterne på skift, når jeg trænger til at tabe et par kg eller have nogle dage, hvor jeg sætter fokus på at tabe mig og få udrenset affaldsstofferne i tarmen.

Ingredienser
  • ca. 3 mellemstore rødbeder
  • 2-3 kartofler
  • 1 løg
  • 1-2 porrer
  • evt. andre grønsager, fx gulerod, pastinak, selleri, persillerod ...
  • 2 hele hvidløg - mindst
  • 1-2 dåser flåede, hakkede tomater
  • reven skal af 2 citroner
  • en stor spiseskefuld rosenpaprika
  • masser af chili (gerne frisk)
  • evt. lidt oregano
  • evt. frisk hakket persille til pynt
Fremgangsmåde
Rens grønsager og skær kartofler, rødbeder og evt. andre rodfrugter i små tern. Snit løg, hvidløgfed og porre fint. Bruger du frisk chili, hakkes den fint med kerner og det hele.
Varm lidt olie op i en rummelig gryde og svits først løg, hvidløg og porre. Tilsæt rodfrugterne og svits lidt videre. Tilsæt citronskal, chili og paprika og svits lidt mere, inden du hælder tomater over og fylder op med kogende vand, til det lige dækker grønsagerne. Kom salt ved.
Lad suppen koge under låg til grønsagerne er møre, men stadig har lidt bid. Spæd evt. med lidt mere vand, hvis det bliver nødvendigt.
Smag suppen til med salt og servér.
Tips:
  • Suppen smager faktisk endnu bedre dagen efter, så lav gerne en stor portion.
  • Mængden af chili styrer du selv. Jeg synes, at den kan tage en hel del chili, da rødbederne mildner den stærke smag. Er du i tvivl, kan du prikke en hel chili med en kødnål og lade den koge med - smag på suppen under vejs og tag chilien op, når den er stærk nok